Hvordan tager man træpersienner ned?

afmontering træpersienner Hos Gardindelux står vi altid klar til at rådgive vores kunder om gardiner og persienner - både om valg, mål og montering. Men vi oplever også, at vores kunder har brug for at vide, hvordan de afmonterer deres gardiner og persienner. For hvordan tager man for eksempel sine træpersienner ned? Det kigger vi nærmere på her.

Afmontering af træpersienner

Det kan blive nødvendigt at tage sine træpersienner ned, fordi man har brug for at gøre rent, eller fordi man ønsker at male vindueskarmen. Og det er faktisk hverken svært eller tidskrævende at afmontere sine træpersienner. Sørg først og fremmest for, at dine persienner er trukket sammen, inden du starter med afmonteringen. Tag så dækkappen af overkassen - det er den kappe, der skjuler beslag og den øverste liste på persiennerne. Lås derefter beslaget op, og løft forsigtigt overkassen ud. Du har nu fri adgang til vindueskarmen. Hvis du skal male karmene, kan du med fordel afmontere beslagene med en skruetrækker eller en skruemaskine for at få bedre adgang. De er nemme at sætte op igen, da skruehullerne angiver, hvor de skal sidde. Der er altså ikke brug for opmåling ved en eventuel genopsætning - medmindre du altså ønsker at udskifte til en model med et andet ophængningssystem.

Har du spørgsmål til, hvordan man tager træpersienner ned?

Er du stadig i tvivl om, hvordan man tager sine træpersienner ned? Eller er du bange for, at du ikke selv kan sætte dem på plads igen? Så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til Gardindelux. Vi kommer gerne forbi og hjælper dig med montering og afmontering - og vi kører i hele Jylland. Hvis du ønsker at udskifte dine træpersienner til en anden model eller en helt anden gardintype, kommer vi også gerne forbi og viser dig vores store udvalg af funktionelle og stilfulde kvalitetsgardiner. Gudie til afmontering af træpersienner